Bingo !, årsplan 5.-6. klasse

Her får du en årsplan og læringsmål for Bingo til 5.-6. klasse. Læringsmålene er udledt af Fælles mål for fransk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb. Vær opmærksom på, at Bingo ! til 5.-6. klasse er én bog, der dækker to skoleår.

Der er afsat hhv. 30 og 60 lektioner til fransk i hhv. 5. og 6. klasse, dvs. Bingo ! til 5.-6. klasse dækker 90 lektioner. Umiddelbart kan hæftet se lidt lille ud i forhold til at det skal dække to klassetrin, men husk, at der på websitet er rigtigt mange kopiark med opgaver, som udgør en vigtig del af materialet.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. franskundervisningen med Alineas fagportal til fransk – Gekko-fransk, som byder på undervisningsforløb, tekstbibliotek, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-fransk.

Tema 1: Je m'appelle

Lektioner

9

Fx uge

33-41

Bingo 5.-6. kl: Thème 1

I del 1, Je m’appelle, får eleverne fat i det helt grundlæggende ordforråd som at hilse, sige sit navn, sige, hvordan man har det, fortælle, hvor man kommer fra osv. I slutningen af hver del skal eleverne arbejde kreativt med at samle op på de ord og udtryk de har arbejdet med i løbet af de 4 underkapitler.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Tema 2: Je parle og C'est la fête !

Lektioner

20

Fx uge

43-13

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­Bingo 5.-6. kl: Thème 2

Omkring efterårsferien når I givetvis til del 2, Je parle, hvor eleverne arbejder med at forholde sig til hvordan fransk lyder i forhold til andre sprog, de arbejder med transparente ord, byer i Frankrig, tal og om at kunne sige, hvor gammel man er. De arbejder til sidst med at lave en lille tegneserie, hvor de skal bruge alle de ord og udtryk de har lært indtil nu.

Lav et afbræk op til jul for at inddrage sange og opgaver om jul fra C’est la fête !

Se læringsmål og tegn på læring her.

Tema 3: Je me présente og C’est la fête !

Lektioner

11

Fx uge

15-25

Bingo 5.-6. kl: Thème 3

I løbet af foråret arbejder I med del 3, Je me présente, som handler om at kunne tale om frugter og madvarer, sige, hvad man kan lide og ikke kan lide, sige ugedagenes navne og tale om, hvad man laver i sin fritid. Eleverne lærer at læse små tekster i form af en række postkort fra fransktalende steder rundt omkring i verden. Eleverne slutter af med at summere op på ord og udtryk, som de har lært i løbet af 5. klasse, og de leger til slut en leg, hvor de øver sig på at stille og besvare spørgsmål.

Det er oplagt at fejre fødselsdag på fransk i klassen. Der er forslag til dette i C’est la fête !

Se læringsmål og tegn på læring her.

Tema 4: Ma famille og C’est la fête !

Lektioner

9

Fx uge

33-41

Bingo 5.-6. kl: Thème 4

Start med at kigge i hæftet fra sidste år og repeter det grundlæggende ordforråd, så du får et overblik over, hvor meget eleverne kan huske.

I del 4, Ma famille, lærer eleverne at fortælle om deres familie, blandt andet navne på de forskellige familiemedlemmer, deres nationalitet, deres interesser, osv. De øver sig på at lave små præsentationer om deres familie eller enkelte familiemedlemmer og de ender med at lave en lille bog om sig selv og deres familie.

Det er oplagt at inddrage kalendersiderne og tale om, hvordan man har og fejrer sin navnedag i Frankrig. Brug navnedagen i forbindelse med at man fortæller om sin familie.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Tema 5: Mon monstre og C’est la fête !

Lektioner

20

Fx uge

43-13

Bingo 5.-6. kl: Thème 5

I del 5, Mon monstre, lærer eleverne at beskrive en person eller en fantasifigur. De lærer ord for kroppen og leger forskellige gættelege for at træne ordforrådet. De arbejder også med farver og tøj for at kunne beskrive forskellige figurer og personer. De læser en lille tegneserie og lærer derigennem at fortælle om en persons humør og personlighed. Til sidst arbejder de kreativt med at opfinde et monster, og fortælle om, hvordan det ser ud, hvordan det er, hvor det bor og hvad det kan lide.

Lav et afbræk omkring juletid og brug fx sangen om månederne og materialet om jul på websitet. I januar er det også oplagt at inddrage kalendersiderne og tale om, hvordan man fejrer Helligtrekonger i Frankrig.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Tema 6: Mes activités og C’est la fête !

Lektioner

11

Fx uge

15-25

Bingo 5.-6. kl: Thème 6

I del 6, Mes activités, lærer eleverne at tale om vejret, årstiderne og om, hvad man laver på forskellige årstider. De læser mails fra forskellige venner, der handler om at holde ferie i forskelligt slags vejr, og hvad man derfor laver på sin ferie, afhængigt af vejret. Eleverne øver sig på at skrive mails eller breve med den rigtige indledning og afslutning på brevet. Til slut summerer eleverne op med at lave et lille rollespil, hvor de er på campingferie i Frankrig, og hvor de møder en masse forskellige mennesker, som de skal tale med.

Brug kalendersiderne omkring påske for at tale om, hvordan man fejrer påske i Frankrig.

Se læringsmål og tegn på læring her.